DSA-Elevsystemet i ny udgave (21/10-09)

DSA-Elevsystemet vil fra mandag den 26. oktober 2009 kunne opdateres til en helt ny udgave. Vi har igennem længere tid arbejdet intenst med at omlægge programmet. Den nye udgave er udviklet med nogle af de nyeste programmeringsværktøjer, der giver os mulighed for at tilpasse systemet på langt mere avancerede måder, end vi tidligere har kunnet.

I første omgang vil brugerne med den nye version ikke kunne se større ændringer. Men den nye version er starten på en ny udvikling af DSA-Elevsystemet. Vi forventer, at programmet inden for det næste års tid vil byde på mange nyheder. Bl.a.:

  • Mulighed for at arbejde med visse datamængder via internettet. 
  • Ny database, der vil medføre langt større sikkerhed. 
  • Muligheder for at foretage integrationer til andre programmer. 
  • etc. etc. 

Alt i alt forventer vi en meget spændende proces sat i gang med den nye version.

Sikkerhed frem for alt har været vores overordnede tanke under omlægningen af programmet. Netop derfor vil udviklingen forekomme i små sikre tempi, så vi hele tiden har kontrol over udviklingsprocessen. Den nye udgave har i den seneste 1½ måned været i funktion på udvalgte skoler, og alt i alt har vi været meget tilfredse med programmet i denne periode. Vi håber, at skolerne vil tage godt imod den nye version af DSA-Elevsystemet.