Efterskoler: Indberetning af elevstøtte (07/10-05)

Vi skal hermed oplyse, at Undervisningsministeriet nu er klar til at modtage indberetning af elevstøtte for 3. kvartal. Indberetningen skal sendes senest lørdag den 15. oktober 2005. Lørdag den 15. oktober er i efterårsferien. Vi vil anbefale, at man får sendt indberetningen af sted i uge 41, hvis man skal holde efterårsferie.

Selve dannelsen af indberetningen kan som bekendt udføres i DSA-Elev. Via programmet får man dannet en fil, der efterfølgende kan sendes via Undervisningsministeriets indberetningsportal ( https://indberetninger.uvm.dk ). Filen, der skal indsendes, dannes under Elevkartoteket -> Udskrifter -> Efterskoler -> Indberetning af elevstøtte. Vi vil anbefale, at man under dannelsen skriver filens navn og placering ned. Disse oplysninger skal bruges under Undervisningsministeriets indberetningsportal. Vi vil også anbefale, at man udskriver kontrollisten fra DSA-Elev-programmet. Denne kan være nyttig i forhold til bl.a. egen kontrol og revisionen.

M.h.t. betjening af Undervisningsministeriets indberetningsportal henvises til den vejledning, ministeriet har oplyst ligger herunder.